Hej Allesammen

Det følgende indlæg er skrevet af Claus´s forældre som en beretning om deres ret så udsædvanlige Jul i 2007. Usædvanlig da den blev tilbragt her hos os og derfor ikke i de sædvanlige rammer i Danmark. Det blev således en blanding af traditionel julehygge og et første møde med en asiatisk storby for Karen og Egon Villumsen - en vaskeægte rejseberetning, god fornøjelse!


Når vi omtaler julen, så er det meget mere end juleaften. Det er også forberedelserne, og efterfølgende aktiviteter i juledagene. Det er alle traditionerne og ritualerne, som udfylder det meste af december måned. Hele familien skal gerne være samlet til selve højtiden, og alle de dermed forbundne aktiviteter skal køre efter den samme drejebog hvert år. Der er noget trygt ved traditioner, for så ved vi hvad vi kan vente os.
Sådan er det også i Møllehuset. Det har det været, siden min mor meget bestemt sagde: ”Når man får børn, skal man holde jul hjemme hos sig selv og skabe sine egne traditioner”. Karina og Claus har også været meget opmærksomme på at traditionerne blev fulgt, for det skulle jo gerne være en ”rigtig jul”.

Året 2007 var på alle måder et meget sædvanligt år, som fulgte den sædvanlige rytme, med arbejde, fritid og familiesammenkomster. Der var bryllupper, fødselsdage og nye børn kom til. Tiden gik, og vi blev alle sammen et år ældre.

Så fik vi en invitation, som vi ikke kunne sige nej til, så Julen – årets finale - blev alt andet end sædvanlig for os i og fra Møllehuset. Det blev julen, hvor vi ikke købte juletræ. Vi fik and og risalamande 10 dage før jul og Karina fik sine julegaver uden juletræ og nissehue som lidt kompensationsjul. Det blev året, hvor Karen måtte tage sine julegaver med derop, hvor julemanden kører med sin kane, og hun så skyerne ovenfra for første gang, men hun så dog ikke julemanden. Det var nok den største grænseoverskridende begivenhed i 2007.






Det var lidt vemodigt at efterlade ”barnet” derhjemme, men Erik havde heldigvis lovet at tage sig godt af hende.

Vi ankom til HongKong Air port den 21.12. kl.9.30, og efter at vi havde fået vores kufferter (dog manglede den vigtigste, den med alle julegaver), blev vi modtaget af Claus og Trine og kørte derefter med taxa til deres hjem i Bel Air on the Peak.
Trine gjorde sit til at udjævne overgangen fra Danmark til Hong Kong ved at anrette et rigtigt dansk frokostbord med sild, rugbrød, frikadeller, rødkål og spegepølse mm. Det var herligt at sætte sig til et sådant bord efter 12 timers indespærring i en ”kæmpe cigar”.







Julen 2007 var jul i helt andre omgivelser. Julestjernerne stod udendørs, og de fik selskab af Flittigliserne, og sammen pyntede de til den forestående højtid. Den kunstige julepynt var mere blå og lilla end rødt og grønt. Snemanden var dog hvid med sort hat, men han var af plastik.
DET VAR RIGTIG JUL I HONGKONG!!!
Omgivelserne var meget anderledes end vi var vant til. Det eneste der mindede om optakt til dansk jul var indkøbsræset, som så endnu voldsommere ud end hjemme. I Claus og Trines hyggelige nye hjem i Bell Air havde Trine fundet ”den store kasse med julepynt”. Der var nisser overalt, men de havde grå og ikke røde bukser. Måske ville Trine både pynte og drille ”Nåsåren”.

Den 22.12. skulle Claus ønske sine arbejdskollegaer god jul med hjemmebagt kage og Trines hjemmelavede julekonfekt, og vi var med på kontoret, som ligger i Causeway Bay. De kinesiske kollegaer havde det vældig morsomt, og der blev fundet sodavand frem og lavet the. For dem var det vist lidt usædvanligt, at en mandlig kollega havde bagt kage, men de så ud til at hygge sig vældigt med snak (som vi ikke forstod så meget af) og masser af latter.









Senere var vi på shopping i Times Square og gik en tur i Central distriktet i det hyggelige og stejle kvarter overfor Soho. Vi spiste frokost (økologisk) på Life Cafe i Soho, og om aftenen var vi med taxa oppe på ”bjerget”, hvor vi fik en rigtig god middag på The Peak Lookout. Vi sad udenfor, hvor der var masser af julepynt og lys i alle træerne, et flot syn, og en ganske almindelig terrassevarmer sørgede for, at det var komfortabelt at sidde udendørs hele aftenen.






I fremmede omgivelser opfører man sig også anderledes. Vi har aldrig før gået på museum lillejuleaftensdag den 23.12., men det gjorde vi altså i Hong Kong. Det startede med, at vi sejlede med en færge til Tsim Sha Tsui, i daglig tale TST, som er den sydligste del af Kowloon, og derefter gik vi rundt i bydelen, indtil vi kom til Hong Kong Historical Museum, et rigtig flot og stort museum, hvor vi fik et godt indblik i byens historie lige fra stenalder gennem kolonitiden og til i dag.

Den 24. december oprandt med let diset men lunt vejr. Claus syntes vi skulle til den danske sømandspræsts julegudstjeneste. Det foregik i Mariners Club i Kowloon, hvor forskellige kristne kirker benytter det samme kirkerum efter tur. Præsten holdt en meget dansk julegudstjeneste, men i sin prædiken kom han også ind på, hvordan de andre menigheder fejrede julen i Hong Kong. Optakten og afslutningen på kirkegangen i Hong Kong var ikke særlig dansk. Det blev gudstjeneste uden klokkekimen, og bagefter var der kaffe og brunkager i baren. Man kunne måske også have fået en whisky, hvis man havde spurgt. Det var meget alternativt – måske et forslag til produktudvikling for Leif præst i Tandslet.









Hjemme i lejligheden på 41. sal i Bell Air havde Trine sat alle sejl til for at lave dansk jul. Der var hvide og brune kartofler. Sovsen var også brun – gad vide hvor hun havde fundet kuløren. Der var rødkål, asier og dansk flæskesteg, som havde rejst rundt om jorden for at ende som julemad i Hong Kong. Trine havde selv hentet den hos en dansk slagter i den fjerneste ende af byen. Trine havde luret sin svigerfars smag for god vin, så der kom også en fin Amarone vin på bordet. Risalamanden var perfekt. Kirsebærsovsen var det eneste, der ikke kunne opdrives i Hong Kong, så den blev indført af Karen. Efter sådan en middag meldte den velkendte danske julemæthed sig, så vi efterfølgende kunne hygge os med juletræ og fine julegaver. Ja, juletræet manglede heller ikke. Den var oven i købet bedre end den derhjemme, for den dryssede ikke.







Juledag den 25.12. sidder vi normalt ved frokostbordet fra klokken 12 hjemme i Møllehuset sammen med Hans Skovmand. Så går hele eftermiddagen med Karens lækkerier bag duggede ruder i læ for det råkolde danske vintervejr.
Claus ville noget helt andet. Vi skulle opleve, at Hong Kong også var andet end skyskrabere. Dagen skulle byde på naturvandring på øen Lantau, hvor byens nye lufthavn også er anlagt på en kunstig ø. Vi tog en færge fra Central Ferry Piers Hong Kong Central og til Mui Wo på Lantau. Derefter gik turen med bus op til en kæmpemæssig buddhafigur ved Ngong Ping på toppen af et bjerg. Figuren havde vi set fra oven under indflyvningen til Hong Kong den 21. december.
Buschaufføren var en rigtig kamikaze pilot. Karen var mere bange for at køre med ham end for at flyve. Oppe ved buddhaen var der en stor plads med boder og restauranter, hvor man kunne købe alt, hvad man kunne ønske sig af souvenirs. Der var tusindvis af kinesere deroppe. Den 25. december er åbenbart den helt store udflugtsdag. Man kunne også komme derop med en ny svævebane, som skulle have repremiere den 31. december. Man kunne få en gratis tur, hvis man ville være med til at teste den efter et uheld tidligere på året, hvor en gondol styrtede ned. Det var der mange der ville – ventetiden var 4 timer.
Claus havde ikke tænkt sig, at vi skulle blive oppe i mylderet af turister. Han havde ”the book” med og viste os turen på et kort. Vi skulle gå ad en smalle og stejle stier og indimellem mange trapper, før vi nåede ned til et ferskvandsreservoir, hvorefter terrænet var mere fladt. Efter denne oplevelsesrige vandretur, som varede ca. 3 timer, var vi klar til at tage bussen tilbage over bjerget til Tung Chung, for derefter at tage metroen til Central. Det blev en fin tur, men det blev endnu en grænseoverskridende aktivitet for mor Karen. På turen mødte vi kun to mennesker. Hong Kongerne er åbenbart bymennesker, der ikke bevæger sig langt væk fra asfalterede veje.










Anden juledag den 26.12. skulle vi igen på udflugt. Turen gik med dobbeltdækkerbus til halvøen Stanley på den sydlige ende af Hong Kong Island. Det var her de sidste kampe mod japanerne forgik i december 1941. Den engelske guvernør kapitulerede den 25. december 1941. Vi besøgte kirkegården, hvor dødstidspunktet på mange grave vidner om, at mange døde i japansk fangenskab. Måske var de der faldt i kamp heldige. Ved én af de første gravstene indenfor lågen ligger danskeren N. O. Christensen begravet. Han døde i japansk fangenskab i 1942 – 34 år gammel.

Det var nok den varmeste dag under vort besøg i Hong Kong. Vi gik langs kysten hen til Stanley marked, hvor Karen fik luftet Visa kortet – endnu en grænseoverskridende handling. Folk grillede på stranden, og vi nød frokosten i en udendørs restaurant nede ved vandet. På pizzabagerens butik overfor restauranten vuggede en plastiksnemand i vinden – meget udansk.
Dagen sluttede med middag i Aberdeen på en flydende kinesisk restaurant, Jumbo, som er en rigtig turistrestaurant, hvor selve beliggenheden, aftenbelysningen og personalets påklædning er en del af oplevelsen. Vi fik bestilt noget spændende kinesisk mad – Claus valgte en kæmpekrabbe, og vi kæmpede bravt med pindene, men det må have set lidt ubehjælpsomt ud, for en tjener lagde diskret knive og gafler på bordet.
Det blev endnu en oplevelsesrig dag i Hong Kong.











Den 27.12. skruede vi tempoet lidt ned. Det blev til en tur ind til Causeway Bay, hvor vi vandrede rundt mellem højhusene. Det overrasker, at der er forholdsvis meget plads mellem disse skyskrabere, og at pladsen er godt udnyttet til at skabe velplejede grønne miljøer. Det blev også til en tur langs marinaen, hvor kontrasterne var slående. Den typiske kinesiske bådtype, sampaen, var stærkt repræsenteret i den ene ende af havnen. Den bliver brugt til lidt af hvert. Nogle sejler med turister på havnerundfart. Andre ligner skrallevogne, for de var fyldte med affald. Hvor de så sejler hen med det, må guderne vide.
Vi handlede ind til en grillaften på terrassen hjemme i Bel Air. Der blev købt en frisk slagtet kylling med hoved og fødder, som vi dog ikke spiste. Efter middagen spillede vi pakkespil som Trine havde købt ind til. Det var meget morsomt, da Egon åbenbart helst skulle have de fleste (syntes Trine), og det lykkedes. Senere på aftenen fik vi hjemmebagte æbleskiver og dertil gløgg.

















Den 28.12. skulle vi rigtig opleve markeder. Vi tog metroen fra Causeway Bay til Sai Ho Wan og derfra med en færge over vandet. Så var vi i fiskerbyen Lei Yue Mun på Kowloon siden, og der var et kæmpe fiskemarked, som vi aldrig har oplevet før, og vi skulle jo også smage på varerne. Vi valgte selv ud, hvad vi ville spise, og det blev til tiger rejer, en stor hummer samt en anden ukendt fisk, som så blev indfanget og tilberedt og serveret for os i den tilstødende restaurant. En fantastisk oplevelse og det smagte rigtig godt.
Derefter blev det til en gåtur i byen, hvorefter vi tog metroen ind til et marked i Mong Kok, lange gader med markeder af tøj, blomster og guldfisk. Et mylder af mennesker der handlede med ”arme og ben”. Det var virkelig en oplevelse og en stor kontrast til en shoppingtur på gågaden i Sønderborg. Jeg fik dog købt lidt tøj, tasker og smykker, så visa kortet blev flittigt brugt.
Vi tog derfra med metroen til TST, hvor vi gik ned på Avenue of Stars og så Symphony of Light, et fantastisk lysshow fra alle skyskraberne med Mozart musik til, en god afslutning på vores dagsudflugt.






Den 29.12. var så vores sidste feriedag i HongKong – vi tog til Central hvor vi vandrede rundt i højhusene og så de meget fine forretninger, som lå i underetagen af de høje skyskrabere. Vi var også inde at se St. John´s Cathedral, som er den anden ældste bygning i HongKong – en meget flot kirke.
Derefter tog vi sporvognen The PeakTram op på the Peak og så den fantastiske udsigt derfra. En fotograf ville gerne tage billeder af os (mod betaling), og så kunne vi få billedet med som dokumentation for, at vi havde været der.
Efter at være kommet ned fra bjerget gik vi igennem Hong Kong Park, en smuk og meget velholdt grøn oase imellem alle skyskraberne. Vi gik derefter ned til International Finance Center II, hvor vi handlede og købte bøger og kort. Turen gik herefter hjem til Bel Air med bus.



Offentlig transport virker perfekt i HongKong – vi har gået rigtig mange kilometer (god motion), og vi har kørt mange km med bus, og med tog og på rullende trapper både over jorden og under jorden og alt betaling foregik ved selvbetjening med et specielt Hong Kong kort. Taxaer vrimlede det også med, men de ville dog kun have kontanter.
Der er mange mennesker i servicebranchen i Hong Kong, så vi blev altid fin betjent af meget elskværdige og hjælpsomme kinesere.
Det er også utroligt hvor pænt rent der er overalt, ingen smider papir eller dåser på gaden eller i parker og ej heller i skovene, trods det, at der bor 6,9 millioner mennesker på 1.104 kvadratkilometer. Det er tankevækkende når der her i Danmark bor 5,3 millioner på ca. 44.000 kvadratkilometer, og der mange steder flyder med dåser, papir og lign. (måske vi har for meget plads)?



Den 30. december startede vores hjemrejse kl. 8.15 med taxa til Central, hvor vi tjekkede ind, for derefter at tage med Airport Express til lufthavnen. Her var der tid til knus og farvel til Claus og Trine med tusind tak for en hel fantastisk ferie med yderst dygtige guider. Og kl. 11 lettede KLM flyet så mod Europa og efter næsten 12 timer landede vi sikkert i Amsterdam, og måtte der vente i ca. 4½ time på flyet til Billund. Kl. 22 var vi i Billund og havde så 2 timers kørsel i bil hjem til Møllehuset i Tandslet (meget trætte).

Vi vågnede allerede klokken halv otte til en meget smuk nytårsmorgen med klart vejr, vintersol og let frost. Herdis havde inviteret til nytårskomsammen om aftenen med dronningens nytårstale efterfulgt af en traditionel alsisk nytårsmiddag med grønlangkål, hamburgerryg og kålpølser. Dermed sluttede 2007 på traditionel alsisk vis for os to i Møllehuset.