lørdag den 5. april 2008

Trine Kjær, Cebu, Phillipine Islands

Da min skønne mand havde valgt at tilbringe påsken med fodbold og øldrikning i Hong Kong, bestemte jeg mig for at rejse udenlands!

Da jeg som altid var sent ude var min eneste mulighed Cebu på Filippinerne. Så den tur tog jeg. Uden at vide noget som helst om stedet kørte jeg kortet igennem og håbede på det bedste - typisk mig!!!

Det blev heldigvis en fantastisk lille ferie, meen havde nok håbet på at blive indkvarteret på en skøn paradisø med hvide sandstrande hehe. Men istedet blev det til et hotel midt i Cebu City. Kvarteret var beskidt, larmende og der var masser af slumområder. Jaja jeg kan jo ikke vinde hver gang jeg satser:-)

Men til mit held mødte jeg en hel fantastisk fillipinsk familiefar på alder med min egen far, som hjalp mig til at opleve såvel byen som de smukke omgivelser der vitterligt findes når man kommer ud til de mange øer. Egentligt skulle han bare have transporteret mig fra lufthavnen og til mit hotel, men inden jeg havde set mig om havde jeg mødt hele hans familie, spist middag hos dem og ikke mindst sunget karaoke sammen med dem!! Jeg må nok erkende mine musiske evner trænger til lidt træning, men hver en strofe var vel ment og vi havde det rigtigt hyggeligt.

Jeg kom til at se og opleve rigtig meget på den korte tid og fik også lejlighed til at dykke ved de smukke koraller. Folk var fantastisk venlige og imødekommende og med til at gøre hele ferien til en super oplevelse.

Tjek nogle af mine billeder ud i galleriet!

phillipines_easter_2008

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Trine

Ej, hvor ser det fantastisk ud på Phillipinerne. Det må ha' været en spændende oplevelse (specielt da med hjemmekaraokee anlægget og skønsangen :o). Jeg håber i begge nyder det i HK, Erik og jeg glæder os til at komme og besøge jer.
Knus fra søster Karina

Anonym sagde ...

Hej Trine og Claus. Det er bare 100 år siden, jeg har været inde og kigge på jeres blog - og hvor belv jeg glad - sikke en masse nye indlæg:-) Fillipinerne ser totalt lækkert ud, Trine.
Kram fra Karin