onsdag den 9. januar 2008

En Lørdag eftermiddag i Sha Tin

Ja vi havde jo egentlig ikke nogen særlige planer denne Weekend, det var som om det egentlig var meget rart med udsigten til en daseweekend ovenpå Nytåret. Meeen en lille udflugt kan man vel altid klemme ind. Trine var nytårsaften blevet spurgt om hun kunne tænke sig at hjælpe til på en rideskole i Sha Tin, vi tænkte at om ikke andet kunne det jo være en anledning til at besøge stedet.

Så på med kameraet og på jagt efter en hurtig måde at komme derop. Men ak vi blev snydt, ganske vist en direkte rute uden skift men hvilken snørklet en!! 1,5 time og 25 km senere kom vi dog frem. Første stop var så klart en restaurant ovenpå sådan en tur. Først lidt forviring og pludselig var vi endt i IKEA, ikke særligt cool bare at ende i IKEA restauranten når man nu skulle se på byen. Om igen, og så lykkedes det at gå til den anden side og komme igennem et ret så stort shopping center - ja det kommer man bare ikke uden om hvorend man tager hen - og over det hyggelige torv med byens rådhus og bibliotek. Vi spiste frokost på en lille restaurant med udsigt over Shing Mun floden der deler byen midt over.

shat_tin_050108


Herefter brugte vi et par timer på at gå op og kigge på en af byens seværdigheder "Ten Thousand Budda Monestery", navnet antyder til de over 13.000 små budda statuer der findes inde i templerne. Herudover er hele vejen derop befæstet med kulfiber munke malet i guld. Meget spøjst især fordi de alle har deres meget personlige udtryk og ikke alle er lige kønne. Oppe på toppen skulle en af dem faktisk være liget af stifteren af klosteret som de gravede op efter hans død og forgyldte ham. Der var også en med nogle ribben der stak lidt frem, men om det er en skrøne fik vi nu ikke endeligt afklaret.

Herefter vendte vi snuden hjemad, absolut et sted der er værd at besøge - kan fint kombineres med en tur på den store hestevæddeløbsbane i byen med plads til 80.000 tilskuere.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Trine og Claus

Håber I kom vel ind i et nye år, og nød julen.

Fine, fine billeder. Og så al den bagværk :-)

Trine, jeg er ganske imponeret af din adventskrans. Det er jo et kunstværk, der fortjener udstilling! :-)

Vi har savnet den delikate konfekt var Chokoladefabrikken!

Jeg hører du, Claus, lægger vejen forbi det nye domicil i uge 7 og 8. I uge 7 befinder jeg mig i en liggestol under en palme på den Dominikanske Republik, men så ses vi jo i uge 8.

Pas rigtig godt på jer selv.

Mange hilsener

Eva