søndag den 14. oktober 2007

Mikkel og Camilla på besøg

Lørdag d. 6/10 havde vi fornøjelsen af at have besøg af Mikkel og Camilla, der kom en tur ned fra Tanjin (syd for Peking). Vi mødtes midt på "the central mid levels escalator", der forbinder Hong Kong Central distriktet med lejlighederne oppe i Mid Levels. Denne trappe er et billede på pulsen i byen, da den forbinder kontorerne i central med hjemmene oppe i mid levels og undervejs passerer restaurant og bar området Soho. Ifølge wikipedia er det verdens længste overdækkede udendørs rulletrappe...http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Central-Mid-Levels_escalators&oldid=163316377

mikkelcamilla_besøg


Nå ja tilbage til dagen, da vi altså mødtes midt på trappen spiste vi frokost i Soho og udvekslede historier. Vi tog en tur til Causeway Bay for at besigtige de gode shopping muligheder i Hong Kong. Undervejs så vi bla. en falun gong demonstration, hvilket vist ikke er et normalt syn i Tanijin:-)

Aftenen sluttede med en god middag på Habitatu (Claus og Trines yndlingsitaliener med tagterasse). De havde godt nok den frækhed at have lavet om på reglerne så kun en del af menukortet kunne serveres ude på terrassen, sikke noget:-)

Ingen kommentarer: