søndag den 30. september 2007

Fresh Prince in Bel Air og Hot Dogs i IKEA

Hej igen...

Ja vi ved jo at venner, kollegaer og familie venter spændt på hvad der dog skal komme ud af at slippe Trine og Claus løs på boligmarkedet i Hong Kong. Som nogle af jer måske har hørt af andre kanaler end denne blog, har vi jo fundet os et fantastisk sted på sydkysten af Hong Kong Island. Som prolog til denne historie havde vi jo turneret rundt sammen med vores hollandske bolighaj (positivt ment) Martine Termijtelen og set en masse forskelligt. Afgørelsen faldt på flat 41/B, tower 6, Bel Air on The Peak, Bel Air Avenue 68. Ikke mindst fordi undertegnede i et anfald af pludselig mangel på selverkendelse overvejede om man mon kunne blive kendt som "Fresh Prince from Bel Air"! Men et kig i spejlet afslørede jo nok at der ikke er så vældig mange lighedspunkter med Will Smith når alt kommer til alt:-)


Stedet er svært at beskrive med billeder - det skal ses! Så vi glæder os til i kommer. Alligevel har vi forsøgt at tage nogle billeder - ikke helt vellykket..me alligevel. Der er et af Trine i køkkenet og et par stykker med udsigten fra Balkonen.

Bel Air on the peak, Tower 6 Flat 41B



Bel Air er vist det man kan kalde et prestigebyggeri og det siger ikke så lidt på disse kanter! Vi har ikke hørt andet end "wauw" agtige udtryk på Hong Kongsk (en blanding af engelsk og kinesisk med en syg accent), når vi har nævnt at det er der vi skal bo. Alligevel er prisniveauet ikke højt sammenlignet med de øvrige områder vi har set på. Stedet blev endeligt valgt af Trine (Mrs Villum på disse kanter), da jeg blev kaldt til møde inde i byen midt i det hele. Dette skulle vise sig at blive kendetegnene for flytningen der fulgte i sidste uge. Der blev foretaget heftige indkøb i IKEA om aftenen (ja som alt andet er der selvfølglig åbent til kl 2300). Efter at have brugt tusindvis af HK dollar på møbler var det jo rart at maden var at få til overkommelig pris, 5 HKD for en hotdog, ca 3 kr! Dem blev der konsumeret en del af kan man vist sige....

Ikke alle besøgene var dog lige vellykkede, af de mere kiksede kan nævnes et besøg der skulle have medført valg af tv bord. Men først blev vi noget forsinkede og ankom 15 min før lukketid. 13 af disse 15 min tilbragte Claus herefter på IKEAS toilet, hvorefter de lukkede og vi måtte tage hjem igen, tja sådan kan det jo gå.

Vi overtog lejligheden d. 27 og d. 29 var vi stort set færdige med at flytte ind. IKEA bringer til døren og så samler de også og kører ikke før det virker...her gjorde vi nok en af de klogeste ting længe. tør ikke tænke på hvor mange timer vi kunne have brugt på at samle møbler:-)

Den største udfordring var at få alle små indkøbene som vi ikke kunne få leveret fragtet afsted, tror bestemt at de har moret sig på Regal Hotel ved synes af Trine og Claus der midt i et stort opløb af mennesker til den årlige Autumn Festival kommer slæbende med strygebræt og spisetel i IKEA poser.

Ingen kommentarer: