Turen startede tidligt (meget tidligt) lørdag morgen, hvor vi skulle flyve mod Beijing kl. 0800. Jaja når nu man endelig skal af sted gælder det om at udnytte dagen, og efter en lille lur i flyveren landede vi friske og veloplagte i Beijing Capital kl. 1115. Her blev vi samlet op af Mikkel og Camilla og deres kinesiske chauffør. Planen var så at vis skulle køre op til muren ved Mutanuyi og passere Ming gravene på vejen.....men det var chaufføren åbenbart ikke til sinds. I hvert fald kom vi direkte på muren. Vi fandt hurtigt ud af at, hvor vigtigt det var at vi fik investeret i vanter inden turen, da det var frysende koldt. At vi så kunne have købt dem til 10 % af prisen hos de lokale gade sælgere er en anden sag. Man kan godt nok fint gå op til muren, men det er nu nemmere med gondolen som det ses på billederne. Man skal nemlig ikke undervurdere at man får brug for kræfterne når man kommer op på selve muren at gå. Der er til tider meget stejlt og trinnene er skiftevis lavet til små mus eller uddøde mammutter! Men fantastisk er det jo deroppe, billederne fortæller mere.
 |
| beijing_de |
Da vi kom ned på muren var det blevet for sent at køre til Ming gravene (helt efter chaufførens plan) og vi satte kursen mod Tianjin, der ligger et stykke sydøst for Beijing og ca. 3,5 time fra Mutanuyi. Der blev lige tid til endnu en god lur for dem der kan sove trygt mens man kører på en kinesisk motorvej.
Om aftenen havde vi det held at være med stedkendte mennesker så vi kom på en rigtig hyggelig thailandsk restaurant lige om hjørnet ved Tianjin International Building, hvor Mikkel og Camilla bor. Allerede den første aften var det overraskende at se arkitekturen i området der tydeligt bar præg af både europæiske og japanske byggestile. Et historisk vidnesbyrd om tiden efter den 2. opiumskrig, hvor kinesernes nederlag betød at Tianjin blev åbnet som handelsby og koncessioner fra England, Frankrig, Rusland, Østrig-Ungarn, Japan med flere blev oprettet.
Den følgende dag (Søndag) var vi på sightseeing i Tianjin og blandt andet oppe i tv tårnet der med sine ca. 450 meter er et af de højeste i verden. Herfra kan man se store dele af byen, der med sine 10 mill indbyggere er den 3. største i Kina. Som et eksempel på det kommunistiske symbol politik ses på billederne et kæmpemonument, der glorificerer 1 barns politikken. Døm selv men mon ikke bygningen af sådant et monstrum ville have givet anledning til en del debat, havde det været i Herning??
Denne aftens gastronomiske indslag var en japansk restaurant, hvor vi fik en masse grillede retter og kokken i vanlig japansk stil lavede maden foran os. Maden var super og et glas sake er jo også altid godt (synes Claus i hvert fald).
Mandagen var hjemrejsedag, men samtidig også dagen hvor vi havde stort program i Beijing. Vi tog toget derind sammen med Camilla, fint moderne højhastighedstog der afgår fra et blikskur af en banegård fyldt med folk der kommer slæbende med fødevarer og trillebøre...som altid er Kina kontrasternes land.
Første stop var det såkaldte silkemarked, hvilket dog mere er et navn da der primært sælges kopivarer. Det er et ganske organiseret varehus i 6 etager med hver deres udvalg af varer. Trine fik frit lejde med finanserne da undertegnede var temmelig presset og ikke magtede at handle. Det kræver dog også overskud at handle her, da den rigtige pris som regel først opnås efter lange og seje forhandlinger og røverhistorier om alle de børn der skal forsørges osv.
Efter således at have oplevet den kinesiske ide om handel med turister var det tid til noget mere kulturelt og vi tog afsked med vores vært og begav os mod Tianamen pladsen og den forbudte by. Det var en iskold dag i Beijing selvom solen var fremme, måske vi er for godt vant i Hong Kong med vores 25+ grader døgnet rundt. Vi slentrede rundt i nogle timer i og udenfor den forbudte by og studerede de gamle paladser og ikke mindst de indendørs udstillinger hvor der var varme på radiatoren. På vejen hjem blev vi som næsten alle turister har prøvet tiltalt af to unge kinesiske piger der gerne ville øve deres engelsk. Vi besluttede at gå med på legen og bad dem vise os et godt tehus så vi kunne opleve den kinesiske tekultur. Tja teen var rigtig fin og til en fin pris...de to piger havde i hvert fald ikke haft økonomisk mulighed for at prøve det før:-) Men vi fik varmen og oplevelsen.
Hjemturen blev en brat opvågnen til den virkelige verden, da vi pludselig stod og skulle have en taxa til at køre os til banegården, finde vores kuffert og derefter en ny taxa til lufthaven. At gøre dette i Beijing og Kina generelt uden at kunne et ord mandarin og uden at blive snydt kræver at man holder skarpt fokus. Men det gik lige præcis og det var ikke uden lettelse, men samtidig en masse dejlige oplevelser rigere, at vi satte os til rette i flysæderne hjem mod Hong Kong.
